Dansk / A2
Prinsessen på ærten
Der var engang en prins. Han ville giftes med en prinsesse, men hun skulle være en rigtig prinsesse. Han rejste rundt i hele verden for at finde hende. Der var mange prinsesser, men han var aldrig helt sikker. Var de nu også rigtige prinsesser? Til sidst kom han hjem igen. Han var ked af det.
En aften var vejret meget dårligt. Det regnede, lynede og tordnede. Så bankede nogen på byens port. Den gamle konge gik hen og åbnede.
Udenfor stod en ung kvinde. Vandet løb ned fra hendes hår og tøj. Selv hendes sko var fulde af vand.
»Jeg er en rigtig prinsesse,« sagde hun.
Det ville den gamle dronning undersøge. Hun sagde ikke noget, men gik ind i soveværelset. Hun tog alt ud af sengen og lagde en lille ært på bunden. Så lagde hun tyve madrasser oven på ærten. Oven på dem lagde hun tyve bløde dyner.
Prinsessen skulle sove der den nat.
Næste morgen spurgte de hende:
»Har du sovet godt?«
»Nej, slet ikke!« svarede hun. »Jeg har næsten ikke sovet. Der var noget hårdt i sengen. Nu har jeg blå mærker over hele kroppen!«
Så var de sikre. Hun måtte være en rigtig prinsesse. Hun havde mærket den lille ært gennem tyve madrasser og tyve dyner. Kun en rigtig prinsesse kunne mærke så lidt, mente de.
Prinsen giftede sig med hende. Ærten kom ind i kongens samling af fine ting. Der kan man stadig se den, hvis ingen har taget den.
Se, det var en rigtig historie!
English summary · includes the ending
A prince travels around the world looking for a princess to marry. He meets many princesses, but he is never sure that any of them is a real one. He returns home unhappy.
One evening, during a terrible storm, a young woman knocks at the town gate. The king opens it. Water is running from her hair and clothes, but she says she is a real princess. The queen decides to test her without telling her how. She puts a pea at the bottom of a bed, then covers it with twenty mattresses and twenty soft quilts.
The next morning, the visitor says she hardly slept. Something hard in the bed has left her covered in bruises. The family takes this as proof that she is a real princess. The prince marries her. The pea goes into a collection of treasures, where the narrator says it can still be seen—unless someone has taken it.
Adapted for LEJRBÅL directly from Hans Christian Andersen’s public-domain Danish original; modern Danish spelling.
Read the source