Dansk / A2
Nissen hos spækhøkeren
En fattig studerende boede øverst i et hus. Nederst lå en butik med madvarer. Købmanden ejede hele huset. Her boede også en lille nisse. Han ville helst være hos købmanden, for hver jul fik han grød med en stor klump smør.
En aften købte den studerende lys og ost. Om osten lå en side fra en bog med digte. Købmanden brugte bogen som papir til sine varer.
»Jeg vil hellere have resten af bogen end osten,« sagde den studerende. »Jeg kan spise mit brød uden ost.«
Han pegede på en bøtte med gamle aviser.
»Du ved ikke mere om digte end den bøtte!« sagde han til købmanden. Begge grinede, men nissen blev vred. Ingen skulle tale sådan til hans købmand!
Om natten sov købmandens kone og talte ikke. Nissen brugte magi til at låne hendes evne til at tale. Nu kunne han få tingene i butikken til at tale. Men kun én ting kunne tale ad gangen.
Først fik bøtten lov at tale.
»Jeg ved meget om digte,« sagde den. »De står i aviserne, og dem har jeg mange af!«
De andre ting var enige. Nu ville nissen op og skælde den studerende ud.
Han så ind gennem nøglehullet. Den studerende læste i bogen. Fra siderne kom lys, som blev til et stort træ. Det havde smukke blomster og stjerner som frugter. Nissen hørte den dejligste musik.
Han blev stående længe. Her ville han gerne bo! Men den studerende havde ingen grød, så han gik ned igen. Bøtten talte stadig. Nissen gav konen evnen til at tale tilbage.
Nu gik han tit op for at se ind til den studerende. Det var så smukt, at han græd. Først når lyset blev slukket, mærkede han kulden. Så gik han ned til sin varme plads. Og til jul kom grøden med smør.
En nat råbte folk ude på gaden. Der var brand i huset overfor! Alle ville redde deres vigtigste ting. Købmanden hentede sine vigtige papirer, konen sine smykker og pigen i huset sit fine tøj.
Nissen løb op til den studerende og tog bogen. Han gemte den i sin røde hue og klatrede op på skorstenen. Der sad han og holdt fast om huen.
Nu vidste han, hvad han holdt mest af. Men da branden var slukket, tænkte han igen på købmanden.
»Jeg vil være lidt hos dem begge,« sagde han. »Jeg kan ikke undvære grøden!«
Sådan tænker vi mennesker også. Vi vil jo gerne have noget at spise.
English summary · includes the ending
A nisse lives with a grocer because he receives porridge and butter every Christmas. A poor student rents a room upstairs. One evening, the student exchanges his cheese for a poetry book that the grocer has been using as wrapping paper. He jokes that the grocer understands poetry no better than a bucket.
Offended, the nisse magically lets the bucket and other objects speak. They agree that the bucket understands poetry. He goes upstairs to challenge the student, but sees a glowing tree growing from the open book and hears beautiful music. He returns often, although warmth and porridge keep drawing him downstairs.
One night, a fire breaks out across the street. While the others grab their valuables, the nisse saves the book. He now knows what matters most to him. Yet after the danger passes, he decides to divide his time between the student and the grocer: he cannot give up the porridge.
Adapted in contemporary Danish for LEJRBÅL from Hans Christian Andersen’s public-domain Nissen hos Spekhøkeren, first published in November 1852 in a volume dated 1853. Historical source: 1905 jubilee edition, volume II, pages 22–26.
Read the source