Dansk / A2
Klods-Hans
En mand havde tre sønner. De to ældste læste mange bøger. Den tredje hed Hans. Han læste ikke så meget, og alle kaldte ham Klods-Hans.
Prinsessen ville gifte sig med den mand, der var bedst til at give gode svar. De to ældste brødre lærte fine svar. Deres far gav dem hver en hest. Hans ville også af sted, men han fik ingen hest. Derfor red han på sin ged.
På vejen fandt Hans en død krage.
»Den får prinsessen!« sagde han.
Brødrene lo. Senere fandt han en gammel sko af træ. Den tog han også med. Til sidst fyldte han lommen med vådt mudder. Brødrene lo igen og red videre.
På slottet ventede mange mænd. Inde hos prinsessen var der meget varmt. Nogle mænd sad ved vinduerne og skrev alt ned. Det skulle stå i avisen.
Den første bror kom ind.
»Her er varmt!« sagde han.
»Ja, vi steger kyllinger,« svarede prinsessen.
Han havde ikke lært et svar på det. Han måtte gå. Den anden bror kunne heller ikke svare.
Så red Hans ind på geden.
»Her er varmt!« sagde han.
»Jeg steger kyllinger,« svarede prinsessen.
»Så kan jeg også stege min krage!«
»Men hvad vil du stege den i?«
Hans viste hende sin gamle træsko.
»Og hvor er sovsen?« spurgte hun.
»Her!« sagde Hans og tog mudder op af lommen.
Prinsessen kunne lide hans svar. Hun ville gifte sig med ham. Men først ville hun se, om han blev bange.
»De mænd skriver alt, hvad du siger. Deres chef er den værste!« sagde hun. Mændene lo.
»Så skal han have resten!« sagde Hans og kastede mudderet i chefens ansigt.
Prinsessen lo. Hans fik både en kone og en krone. Det stod i avisen, men man kunne ikke altid tro på dem, der skrev den!
English summary · includes the ending
A princess announces that she will marry the man who is best at speaking for himself. Two well-educated brothers prepare carefully and ride to the palace. Their younger brother, Hans, is considered foolish. His father will not give him a horse, so he rides his goat.
Along the way, he collects a dead crow, a broken wooden shoe and wet mud. His brothers laugh at these strange gifts.
At the palace, however, their prepared knowledge is useless: neither can answer the princess’s unexpected remarks. Hans responds easily. When she mentions roasting chickens, he offers his crow, uses the shoe as a cooking pot and presents the mud as sauce. She chooses him.
Then she points to the officials who are recording everything for the newspaper. Hans throws mud in their chief’s face. He becomes king, though the narrator ends by questioning how much readers should trust the newspaper’s account.
Adapted for Lejrbår from the credited source.
Read the source